Praktisk information
Sådan finder du os
Sådan finder du os
- Med bil: indtaster du blot Pangea Park i din GPS.
- Med tog og bus: kan du tage bussen 260R direkte til hoveddøren ved ringstedvejen.
Handicapforhold
- Som udgangspunkt er dyreparken ikke handicapvenlig, da vi ikke har
handicapvenlige toiletter med adgang til kørestole. - Det skal siges at ud over toiletterne, så er stort set resten af parken kørerstolsvenlig da stierne er i rød slots grus der er hårdt stampet.
- Skulle der opstå nogle vanskeligheder så er personalet hos os meget behjælpelige, og situationen skal nok blive løst.
- Der er handicapparkering ved hovedindgangen.
- Hvis du har ledsagerkort, har din hjælper gratis adgang, ved fremvisning af kortet.
Områder
I Pangea Park Sjælland kan du udforske både vores udendørs og indendørs områder. Indendørs finder du vores spændende krybdyrsgrotte.
Vi tilbyder fremvisninger både udendørs og indendørs (alt efter vejr forholdende), hvor du kan opleve dyrene på nærmeste hold. Gæsterne har også mulighed for at træde ind i flere af dyrenes anlæg.
For afslapning og pauser har vi behagelige siddeområder.
Glemte sager
Glemte sager kan efterlyses hos personalet ved billetlugen.
Grill selv
Oplev hyggen ved selv at grille i Pangea Park, hvor vi tilbyder to forskellige typer grill til udlejning.
Tag din egen mad med og nyd en grillsesion under åben himmel. Vælg mellem vores familie gasgrill til 250 kr. for 2 timer, eller vores store kulgrill til 500 kr. for 4 timer.
Husk at reservere din grill i god tid for at sikre den er tilgængelig på den dag, du ønsker.
Gas/kul er inkluderet i priserne.
Hund og andre kæledyr med i parken
Man må af hensyn til dyreparkens faste beboere IKKE medbringe dyr med hjemmefra.
Medbragt mad
Du er velkommen til at tage din egen mad med til Pangea Park Sjælland. Vi har udendørs bænke, hvor du kan sidde og nyde din mad.
I flere perioder af året tilbyder vi desuden muligheden for at købe både mad og drikke i vores café.
Toiletter og Pusleplads
Der er pusleplads ude på det ene af toiletterne.
Rygning
Man må gerne ryge i Pangea Park, dog ikke i dyrenes anlæg eller indendørs.
Årskort
Man kan godt købe årskort hos os. Vores årskort holder et helt år frem! Dvs. køber du et årskort, gælder det fra købsdato og et år frem.
Café Ohana
I Pangea Park kan du købe et udvalg af varme og kolde drikke, snacks samt varm mad.
For specifikke spørgsmål om vores menu eller for at sikre, at caféen er åben på den dag, I planlægger at besøge, anbefaler vi, at I ringer til os på forhånd.
Aktiviteter og arrangementer
Dyrepasser for en dag
Pris: 1500 kr. pr. deltager.
Show med dyr
Hver dag kl. 12:00 og 14:00 kan I opleve spændende dyrefremvisninger. Når vejret tillader det, foregår fortællingerne og showet udendørs. I de kolde måneder og ved dårligt vejr rykker vi ind i vores grotte til mød vores dyr, hvor I kan komme helt tæt på dyrene, blandt andet slanger, krokodiller og skildpadder. Dyrepasserne deler fascinerende fakta og svarer på spørgsmål. En oplevelse, I sent vil glemme!
Aktiviteter for børn
Vi har to spændende legepladser, perfekte til eventyrlig leg.
For de dyreelskende børn, tilbyder vores børnezoo en nærmere oplevelse med klappegeder og en kaningård, hvor de små kan møde de søde dyr.
Tilføj lidt ekstra hop og spænding med vores store hoppepude, og nyd en runde minigolf på vores bane.
Halloween i dyreparken
Efteråret bringer gys og gru til Pangea Park! 🎃
Grotten bliver (u)hyggeligt pyntet, og hele parken emmer af Halloweenstemning – både om dagen og om aftenen!
I dagtimerne kan hele familien opleve en lettere uhyggelig version af parken med dekorationer og stemning – men alle skræmmende aktører og effekter er slukket.
Om aftenen skrues der op for uhyggen med et særligt Halloween-arrangement uden for normal åbningstid. Vi anbefaler det IKKE for børn eller sarte sjæle…
Følg med på vores sociale medier for info om specialbilletter og ekstra åbningstider! 👻