Mankeulven er et bemærkelsesværdigt dyr med sine lange, slanke ben og karakteristiske manke. Den lever primært på åbne sletter, savanner og græsstepper i Sydamerika. På trods af sit navn er mankeulven ikke en rigtig ulv, men repræsenterer sin helt egen gren i hundefamilien.
Arten lever overvejende solitært og er mest aktiv i skumringen og om natten. Mankeulvens kost er meget varieret og består både af animalsk føde og plantemateriale. En vigtig del af kosten er frugten fra planten lobeira, også kendt som “ulveæblet”.
Mankeulven kommunikerer blandt andet gennem lugtmarkeringer. Urinen har en meget kraftig lugt, som ofte sammenlignes med hamp eller humle, og bruges til at afmærke territoriet samt til at finde artsfæller i parringssæsonen.
Arten er klassificeret som næsten truet på IUCN’s rødliste, primært på grund af tab af levesteder og konflikter med mennesker. Den spiller dog en vigtig rolle i økosystemet, blandt andet ved at sprede frø fra de frugter, den spiser.
