Kæmpetusindbenet hører til leddyrene og er karakteristisk ved at have to par ben på hvert af sine mange led. Navnet er en smule misvisende, da ingen tusindben har 1000 ben- rekorden er 750. Tusindben er blandt de tidligste landdyr, og deres oprindelse kan spores mere end 400 millioner år tilbage.
Kæmpetusindbenet, der kan blive næsten 40 cm langt og have op til 256 ben, er det største nulevende tusindben. Det findes i Østafrikas skove fra Mozambique til Kenya, hvor det lever af rådnende frugt og dødt plantemateriale i skovbunden. Dyret er primært nataktivt, men kan også være aktivt om dagen, hvis føden er knap. Kæmpetusindbenet graver sig ofte ned i jorden om dagen for at undgå varme. De er ikke sociale dyr, men det
er almindeligt at finde flere tusindben tæt på hinanden.
Tusindbenet har et dårligt syn, men en meget god lugtesans. I modsætning til sine slægtninge, skolopendre, som er fladere i kroppen og har et giftigt bid, er tusindben ufarlige. De udskiller kun et mildt generende sekret fra deres kropssider som forsvar.
Når kæmpetusindbenet skal formere sig, tiltrækker hannen hunnen ved at udsende karakteristiske duftstoffer. Parret ruller sig sammen om hinanden som et hjul under parringen. Hannen overfører en pakke med sædceller, som hunnen senere kan bruge til at befrugte sine æg. Hunnen lægger mellem 25 og 200 æg i skovbunden, hvor de bliver dækket af jord.
Ungerne klækker efter ca. 3 måneder og er helt blege med få led. Efter blot 12 timer skifter de hud forførste gang, hvilket gør dem mørkere i farven. I løbet af livet skifter ungerne hud mange gange, og med hvert hamskifte vokser de, får flere led og dermed flere ben.
