Æsler findes i mange tamformerverden over, men de oprindelige vilde æsler stammer fra ørken- og steppeområder i Nordafrika og på den arabiske halvø. De blev tæmmet for mere end 3.000 år siden. Deres kost består næsten udelukkende af græs og blade.
Selvom æsler ligner heste, er der tydelige forskelle. Æsler har sjældent pandehår, og de er ikke flugtdyr som heste. Ved fare reagerer de instinktivt ved at stå stille, hvilket kan opfattes som stædighed, men det skyldes deres rolige og intelligente natur.
Æsler har en kraftig stemme, og deres hæse skryden kan høres over 3 kilometer. De lever i flokke, typisk med en dominerende hingst og flere hopper, og flokkene forsvarer et større territorium.
Parring sker hele året, og føllet fødes fuldt udviklet efter et års drægtighed. Hoppen passerføllet i seks måneder, hvorefter det bliver selvstændigt. I fangenskab er æsler godmodige og sociale og kan trives sammen med andre husdyr.