Congosneglen er vildtlevende i Afrika fra Mozambique til Kenya og Somalia. Derudover
er sneglen indført i mange fjerntliggende lande, herunder USA og Australien. Den lever i meget varierede habitater, som spænder fra skove og kystområder til dyrkede marker,
vådområder og byområder. Sneglen trives ved temperaturer mellem 9°C og 29°C, men ved koldere temperaturer graver den sig ned og går i hi.
Med en længde på 17-30 cm og en diameter på op til 10 cm er congosneglen en af de største sneglearter. Den vejer ofte over 30 gram. Sneglehuset har typisk 7-9 lodrette, mørke striber og en rødbrun farve, men variationer med gullige striber forekommer.
Fortil har sneglen to sæt antenner: de øverste er lange og forsynet med et øje på hver
spids, mens de nederste, kortere antenner bruges til at lugte med. Lugtesansen er
yderst veludviklet, mens synet er moderat og høresansen ikke-eksisterende.
Congosneglen lever næsten udelukkende af planter og frugter, som den finder ved hjælp af sin lugtesans. Tungen fungerer som sandpapir og bruges til at raspe planterne i
stykker. Undtagelsesvis kan sneglen dog også være kannibal.
Congosneglen er hermafrodit og har både hanlige og hunlige kønsorganer. Under parring bytter begge snegle æg og sæd, men størrelsesforskelle mellem parterne kan påvirke, hvilken snegl der fungerer som han eller hun. Hver snegl lægger 100-500 æg på jorden eller mellem sten, og efter 2-3 uger klækker de. De nyklækkede snegle ligner miniatureudgaver af de voksne og bliver kønsmodne efter cirka seks måneder.
