Rensdyret tilhører hjortefamilien (Cervidae) og findes i flere underarter, som er tilpasset livet i det kolde nord. Om sommeren lever de på tundraen, mens de om vinteren vandrer sydpå til mere gæstfrie områder, hvor der er mere føde. Disse årlige vandringer kan strække sig op til 5.000 km, hvor dyrene kan tilbagelægge omkring 50 km om dagen.
Rensdyret har en tæt pels med både yder- og underpels, der tilpasser sig årstiden. Om sommeren er klovene brede og bløde, hvilket gør dem velegnede til at klare fugtig tundra og svømme effektivt. Om vinteren bliver klovene skarpere, så rensdyret kan skrabe sne væk for at finde føde som lav, mos og græs.
Både hunner og hanner bærer gevir, hvilket er unikt blandt hjortedyr. Hannernes gevir tabes sidst på året, mens hunnerne beholder deres indtil foråret.
Parringssæsonen falder i september–oktober, og drægtigheden varer cirka 7 måneder. Hunnerne føder typisk 1–2 kalve.
Rensdyret har spillet en afgørende rolle for menneskets overlevelse i nordlige områder. Det har været en vigtig ressource, hvor næsten alle dele af dyret bliver udnyttet – kød og mælk som føde, skind til tøj og telte samt gevir og knogler til redskaber.
