chatsimple

Asiatisk Dværgodder

Asiatisk Dværgodder

Aonyx cinerea

Dværgodderen lever i kystnære områder eller vådområder og er verdens mindste odder. Den har veludviklede poter, der gør den god til at holde fast på sit bytte, som krebsdyr og småfisk. Skaldyr, den jager under vand, klarer den nemt med sine skarpe hjørnetænder og brede kindtænder.
Dværgodderen kan både leve på land og i vand, men finder primært føde i vandløb. På land graver den huller i bredderne langs de åer, den lever ved.
Lever i små flokke på omkring 15 individer. Under yngleperioden danner de par, der bygger en hule, hvor hunnen føder ungerne. Ungerne bliver hos hunnen, indtil de er omkring 10 uger gamle og er først helt selvstændige i en alder af 5-6 måneder.
Deres poter er særligt følsomme, hvilket gør dem effektive til at finde muslinger på bunden. Når en musling er fundet, bringer odderen den på land og lader den ligge i solen, så muslingen åbner sig og bliver nemmere at spise.

Fakta:

Krop 40-65 cm, 2,7-5,4 kg
Sydlige Indien, Sydlige Kina og gennem den Malaysiske halvø
16 år i fangenskab
Muslinger, små fisk og amfibier