Påfuglen er kendt for sine vilde farver og enorme fjerdragt. Med en størrelse på 2 meter i længden er den en af de største flyvende fugle.
Hannernes vilde halefjer fældes årligt og vokser ud op til yngleperioden. I denne tid kan påfuglen rejse fjerene for at skræmme andre hanner væk og imponere hunnerne.
Under yngleperioden holder hannen et harem på 5-6 hunner.
Påfuglen er næsten altædende, med en kost der spænder fra frugt og grønt til mindre dyr som små amfibier, reptiler og insekter. I dens hjemlande, Indien og Sri Lanka, er påfuglen også kendt som en effektiv slangekæmper.