Kongeboaen er en stor, kvælerslange, der lever i store dele af Mellem- og
Sydamerika samt det sydlige Mexico. Den er kendt for sin imponerende størrelse, rolige
adfærd og sin effektive jagtstrategi. Afhængigt af underart, køn og levested bliver
kongeboaer typisk mellem 1 og 4 meter lange, hvor hunnerne ofte er både længere og
kraftigere end hannerne. I naturen kan de blive omkring 30 år gamle, mens individer i
menneskelig pasning ofte kan opnå en alder på op til 40 år.
Kongeboaen er et rovdyr og lever af en bred vifte af byttedyr, herunder fugle, pattedyr,
amfibier, reptiler og æg. Den jager primært om natten og bruger en kombination af
camouflage, lugtesans og varmefølsomme sanser til at lokalisere sit bytte. Når et
byttedyr kommer inden for rækkevidde, slår slangen hurtigt til, bider sig fast og slynger
kroppen omkring byttet. I modsætning til hvad mange tror, kvæler boaen ikke sit bytte
ved at forhindre vejrtrækning, men ved at afklemme blodtilførslen til vitale organer,
hvilket hurtigt fører til bevidstløshed og død.
Som andre slanger har kongeboaen et yderst fleksibelt kranie. Kæberne er ikke “af led”,
men består af flere bevægelige knogler, der er forbundet med elastiske ledbånd. Det gør
slangen i stand til at sluge byttedyr, der er betydeligt større end dens eget hoved.
Slanger tygger ikke deres føde, men sluger den hel og fordøjer den langsomt ved hjælp
af stærk mavesyre og enzymer. Fordøjelsen kan tage flere dage eller uger, afhængigt af
byttets størrelse og slangens temperatur.
Kongeboaen lever i mange forskellige naturtyper, herunder tropisk regnskov, tør skov,
savanne og landbrugsområder. Den er ofte knyttet til vand og er en dygtig svømmer.
Arten er overvejende solitær og bruger det meste af tiden alene, undtagen i
parringssæsonen.
Kongeboaen er en vigtig del af økosystemet, da den regulerer bestande af gnavere og
andre smådyr. Arten er generelt ikke aggressiv over for mennesker og vil som regel
forsøge at flygte frem for at forsvare sig.
