Kongeboaen er en stor og kraftig kvælerslange fra Mellem- og Sydamerika samt det nordlige Mexico. Den lever i mange forskellige naturtyper — fra tropisk regnskov og tør skov til savanne, krat, landbrugsområder og områder tæt på vand. Den kan både bevæge sig på jorden, klatre i træer og svømme, men voksne dyr tilbringer ofte meget af tiden skjult på jorden, i hule træstammer, gamle dyreboer eller tæt vegetation.
Den er et rovdyr, men ikke en rastløs forfølger. Den er først og fremmest en tålmodig bagholdsjæger. Den ligger stille, godt skjult af sine brune, beige og rødbrune mønstre, og venter på, at et byttedyr kommer tæt nok på. I modsætning til mange pytonslanger har kongeboaen ikke tydelige varmefølsomme læbegruber. I stedet bruger den især sin kløftede tunge, lugtesans, syn og evnen til at mærke vibrationer. Tungen samler duftpartikler fra luften og underlaget, som føres til Jacobsons organet i ganen der fungerer som en indbygget ordbog der fortæller hvad den lugter. På den måde kan slangen følge spor, aflæse sit område og finde vej gennem verden uden at skulle se alt direkte.
Føden består især af fugle og pattedyr, men kongeboaen kan også tage blandt andet flagermus, firben, padder og andre mindre dyr, alt efter hvad der findes i området. Når byttet er inden for rækkevidde, slår slangen hurtigt til, bider sig fast med sine små, bagudrettede tænder og slynger kroppen omkring det.
Man har længe sagt, at kvælerslanger “kvæler” deres bytte ved at stoppe vejrtrækningen. Nyere forskning viser, at det vigtigste sker endnu hurtigere: trykket fra slangens krop forstyrrer blodcirkulationen. Blodet kan ikke længere løbe normalt til hjerte, hjerne og vitale organer, og byttet mister hurtigt bevidstheden. Det er ikke voldsom styrke uden præcision — det er en specialiseret jagtform, udviklet gennem millioner af år.
Når byttet er dødt, sluger kongeboaen det helt. Slanger tygger ikke deres føde. I stedet arbejder de bevægelige kæber og det fleksible kranie sig langsomt rundt om byttet. Kæberne går ikke “af led”, som man ofte hører; de består af flere bevægelige knogler, forbundet med elastiske ledbånd. Det gør slangen i stand til at sluge byttedyr, der er bredere end dens eget hoved. Fordøjelsen kan derefter tage flere dage eller uger, afhængigt af byttets størrelse og slangens temperatur.
Kongeboaen lægger ikke æg som mange andre krybdyr. Hunnen beholder æggene inde i kroppen, hvor ungerne udvikler sig, og føder levende unger. De nyfødte boaer er selvstændige fra begyndelsen og må straks klare sig ved hjælp af skjul, camouflage og instinkt.
Selvom kongeboaen kan virke imponerende, er den generelt ikke aggressiv over for mennesker. Den vil som regel forsøge at undgå konflikt, hvis den får mulighed for det. I naturen spiller den en vigtig rolle som rovdyr, blandt andet ved at regulere bestande af gnavere og andre smådyr.
