Campbelli’s mælkesnog er en underart af mælkesnog – og er faktisk helt ugiftig. Den ligner til forveksling en farlig koralslange. Det er slet ikke et tilfælde, men et smart trick kaldet batesiansk mimik: den lader simpelthen som om den er giftig. Farverne fungerer som et advarselsskilt. Rovdyr, der én gang har haft en dårlig oplevelse med en giftig slange, holder sig nemlig væk. Campbelli’s mælkesnog udnytter det – smart, ikke?
Den pueblanske mælkesnog er mest aktiv ved daggry og i tusmørket. Resten af tiden gemmer den sig i det tørre ørkenlandskab i det sydlige Mexico – blandt sten, i sprækker og under vegetation. Den er kødæder og spiser det, den kan overmande: mus, rotter, fugle, firben, frøer – og endda andre slanger, også giftige arter! Byttet dræbes ved, at slangen snor sig omkring det og kvæler det.
Fra november til marts går den i en slags vinterdvale (brumation). Når foråret nærmer sig, vågner den – og så er det tid til at finde en mage.
Den bider sjældent, men kan være hurtig og nervøs, hvis den bliver forskrækket. Som en ekstra forsvarsmekanisme kan den udskille en stærkt lugtende væske fra kloakken – en effektiv måde at få fjender (og nysgerrige mennesker) til at trække sig tilbage!
Dens smukke farver og generelt rolige temperament gør den populær i kæledyrs handlen, og mange opdrættes i dag i fangenskab med stor succes.
Et gammelt rim fra Nordamerika hjælper med at kende forskel på farlige og ufarlige arter:
“Red on yellow, kill a fellow. Red on black, friend of Jack.”
Campbelli’s mælkesnog har rødt mod sort – og er altså din ven.
Tag et ekstra kig – måske opdager du, at det mest iøjnefaldende dyr ikke altid er det farligste.
