Panterkamæleonen er en hurtigtvoksende kamæleonart med relativt kort levetid og høj frugtbarhed. Den tilhører kamæleonfamilien, som omfatter over 200 arter. Alle kamæleoner deler en række karakteristiske træk, herunder uafhængigt bevægelige øjne, gribefødder, gribehale, høje og smalle kroppe samt evnen til at skifte farve.
Panterkamæleonen lever solitært og er stærkt territoriel. Hannerne benytter kraftige farver og nikbevægelser for at kommunikere med både rivaler og hunner. Farveskift bruges til at udtrykke humør, dominans og parringsadfærd og skyldes specialiserede hudceller med små krystaller, der reflekterer lyset.
Arten er dagaktiv og orienterer sig næsten udelukkende ved synet. Øjnene kan bevæges uafhængigt af hinanden og giver næsten 360 graders udsyn. Panterkamæleonen har hverken indre eller ydre ører og anses derfor for at være døv. Den jager ved at slynge sin lange, klæbrige tunge ud med stor hastighed for at fange byttet.
Tungen kan være op til dobbelt så lang som kroppen og er foldet sammen som en harmonika, når den ikke bruges. Byttet kan veje op til en tredjedel af kamæleonens egen kropsvægt. Kosten består primært af insekter, som fanges fra grene og blade.
Hunnen lægger typisk 10–46 æg i huller i jorden, som dækkes med blade og grene. Æggene klækker efter 6–12 måneder, og ungerne er fuldt selvstændige fra fødslen. Hannerne bliver større end hunnerne og lever generelt længere.
Panterkamæleonens naturlige fjender er primært fugle og slanger. Arten stammer oprindeligt fra Madagaskar, men findes også i enkelte områder, hvor den er blevet udsat af mennesker.
