Når natten lægger sig over savanne og krat, bliver en mindre, men frygtløs jæger aktiv. Den plettede afrikanske hornugle er mellemstor, men regnes for en af de mindste i sin gruppe af hornugler – men den kan være overraskende kompromisløs, når den forsvarer sit territorium.
Med gule øjne, en lys ansigts skive og de karakteristiske “øretotter” (som faktisk ikke er ører, men fjer til signalering), er den let at kende. Oversiden er mørkebrunt kamufleret, mens undersiden er lys med brune tværbånd.
Arten findes mange steder i Afrika syd for Sahara – fra Kenya og Uganda og hele vejen ned til Vest-Kapprovinsen i Sydafrika. Den lever også i dele af Saudi-Arabien, Oman og Yemen. Hornuglen trives i åbne landskaber som savanne, græsarealer og let skov. Den er også kendt for at kunne leve tæt på mennesker – nogle steder helt inde i byområder og haver.
Den er oftest solitær. Om dagen gemmer den sig, hvor den kan være i fred: i træer, klippesprækker, huler, under buske – og nogle gange endda i forladte jordhuler.
Et par kan dog også finde på at hvile tæt sammen og pudse hinandens fjer.
Hornuglen er nataktiv og jager typisk ved at ‘swoope’ ned mod byttet og gribe det – men den kan også forfølge byttet på jorden til fods. Et voksent par kan være meget aggressive over for indtrængere i deres jagtområde. Menuen er bred: små pattedyr, fugle, insekter, frøer og krybdyr.
Arten er typisk monogam og par kan holde sammen hele livet. Reden ligger ofte på jorden, skjult i græs, mellem sten eller under en busk. Hunnen lægger 2–4 æg og ruger ca. 32 dage, mens hannen bringer mad.
Når hunnen ruger og ikke kan forlade reden, står hannen for jagten og leverer mad. Og han kan være ekstremt “strategisk”: selv når føden er knap, kan han tage hovedet af en mus til sig selv, men bringe kroppen til hunnen – så hun enten kan spise den eller fodre ungerne (alt efter om æggene er klækket).
I områder tæt på mennesker kan el-ledninger, færre byttedyr og trafik være farligt – især for unge fugle, der stadig øver sig i at jage.
